I Horsens HK arbejder vi målrettet med talentudvikling for at skabe de bedste forudsætninger for unge håndboldspillere – både på og uden for banen. Vores elitesetup dækker U15, U17 og U19 og sikrer en rød tråd gennem hele ungdomstiden i klubben. Vi møder spillerne der, hvor de er, og tilbyder et træningsmiljø, hvor både stabilitet, udvikling og ambitioner er i fokus.
Vi tror på, at talentudvikling ikke kun handler om at skabe dygtige håndboldspillere, men også om at uddanne hele mennesker. Derfor tilbyder vi et inspirerende og trygt miljø, hvor vi med personlige træningsforløb, fysisk træning og fællesskab giver vores unge spillere redskaber, de kan bruge både på og uden for banen.
Via vores arbejde med unge talenter er det målet, at flere spillere på sigt kan tage springet hele vejen til vores kvindeligahold – men uanset niveau ønsker vi at støtte den enkelte i at udvikle sig sportsligt, menneskeligt og socialt.
Som en del af vores talentsetup kan spillerne blandt andet forvente:
I Horsens HK er talentudvikling mere end bare sport – det er en investering i fremtiden, hvor vi former både dygtige atleter og ansvarlige unge mennesker.
Vi har på pigesiden de seneste år haft spillere repræsenteret på ungdomslandsholdene til både EM og VM. Flere af vores ungdomsspillere har haft debut på HH Elite, hvilket er resultatet og et af vores mål for vores talentudvikling.
I Horsens HK elsker vi beach-håndbold som vi synes er en fantastisk måde at forlænge håndboldsæsonen. Både U17 og U19 piger har de seneste år været med til DM i Beach hvilket også har givet flere guldmedaljer som Danmarksmestre.