SOMMERTRÆNING 2020

Normalt starter vi op med ny sæson og træning i hallen, beachhandball, fysisk træning og løbetræning pr. 1. maj.

På grund af Coronavirus forløber sommertræningen lidt andersledes end den plejer.  I år er vi som alle andre underlagt en masse retningslinjer, ligesom vi heller ikke har lov til at træne i hallen endnu.

MEN vi må mødes, vi må så småt gå i gang med at træne og vi må spille beachhandball.....

Klik for at finde træningstider og trænere

Retningslinier pr. 13. maj 2020 i forhold til COVID-19

der skal følges af alle med udendørs træning på

Firmaidrættens område, Hattingvej 14, Horsens

 

  • har du symptomer - bliv hjemme

  • får du symptomer undervejs, skal du straks tage hjem

  • mød til tiden, ikke for tidligt

  • klæd om hjemmefra

  • tag direkte hjem straks efter træning

  • forældre må aflevere/hente på parkeringspladsen

  • der er håndsprit til rådighed

  • max 10 personer pr. inddelt område, inkl. træner (ca. en beachbane)

  • medbring egen drikkedunk og remedier efter anvisning fra din træner

  • der må laves øvelser med begrænset fysisk kontakt. Dog skal du undgå ansigtskontakt.

  • hold 2 m afstand ved øvelser, hvor det er muligt

  • der må deles bolde i samme gruppe. Når en træning er slut, spritter alle hænder og  bolde/kegler rengøres

Vi fokuserer stadig på den fysiske træning og begrænser øvelsesvalget med kropskontakt til et minimum i træningen. Vi bruger beachbolde og de rengøres efter hver gruppe. Du skal blive i samme gruppe i løbet af træningen og ingen spillere deltager i mere end en gruppe på ugebasis.

Bestyrelsen i Horsens Håndboldklub

Støt vores sponsorer de støtter os