RIGTIG GODT NYTÅR

07.01.2019

Bestyrelsens satsning fra sæsonstart 2017/18 begynder nu at bære frugt. I denne sæson har vi i det første halvår haft 16 hold tilmeldt i JHF turneringen.

 

Der kom mange nye bestyrelsesmedlemmer ved generalforsamlingen i september. Denne har konstitueret sig og er så småt i gang med nye arbejdsopgaver. En af de sportslige opgaver i den kommende sæson bliver at få medlemmer og forældre med på, at der skiftes til ulige årgange. Det får betydning for baneforhold, boldstørrelse samt turneringsform. Bestyrelsen vil informere meget mere om det, når vi når hen mod slutningen af sæsonen.

 

Vi er som altid med på "beatet" i Horsens HK. Nye tiltag hilses velkommen og vi bakker gerne op om nye initiativer fra HåndboldDanmark. Vi har således med stor succes startet UNIkids/LykkeLiga op, samt de sidste nye tiltag som Trille/Trolle og Five-a-Side håndbold.

 

Vi har netop afholdt Håndboldens Dag i Dagnæshallen sammen med 160 andre klubber i Danmark. Rigtig mange kiggede forbi, og fik blandt andet prøvet det nye “Five-a-side”, tage de helt små med til Trille/Trolle samt hygge sig med skumhåndbold på tværs af generationer.

 

Vi har selvfølgelig også mange andre spændende aktiviteter i klubben i løbet af foråret. Vi får derfor også dette forår brug for rigtig mange frivillige, og vi ved at rigtig mange af vores medlemmer gerne vil støtte op. Det er den gode klubånd, der kendetegner Horsens HK.

Strandhåndbolden kommer også til at fylde meget i år. I sidste sæson rykkede vi banerne til Hattingvej, ved Firmasporten. Her har vi fået nogle rigtig fine baner og gode omgivelser til strandhåndbold.
Vi sluttede sidste sæson af med flotte medaljer til DM i strandhåndbold, hvor U16 pigerne sikrede sig sølvmedaljerne og U18 pigerne fik bronzemedaljer med hjem.

 

Vi indleder igen i år den næste sæson med "åbent sand". Åres første Beach træning, hvor der er åbent for alle. Det er fredag den 3/5-19.

Vores Beach stævner for børn og unge løber af stablen lørdag den 11/5-19.

Vi har igen i år fået tildelt afholdelse af DM kvalifikation i Beach handball. Det er et stort set-up i DHF regi for de professionelle Beach spillere i Danmark. DM kvalifikationen er i weekenden d. 1.-2. juni 2019.

 

Vi ser frem til et nyt og spændende forår, hvor der vil være mange spændende ungdoms- og seniorkampe at se i Dagnæshallen. Følg kampprogrammet for hver uge på facebook.

 

Spændende bliver det jo også at følge om klubbens flagskib på damesiden, nemlig damerne i 1. division. Rykker de op i den bedste række, den danske Dameliga. Følg med i deres hjemmekampe, alle børn kommer gratis ind og entre for voksne er 30.- De spiller alle deres hjemmekampe i Parkhallen i Forum Horsens.

 

Rigtig godt nytår til alle HH'ere

 

 

Bestyrelsen
Horsens HK

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

November 9, 2019

August 8, 2019

August 5, 2019

June 16, 2019

April 14, 2019

April 5, 2019

March 30, 2019

Please reload

Støt vores sponsorer de støtter os